Skip to main content
En hurtig og nem opvask er et must! En opvask, som sikrer et ensartet og bakteriefrit resultat.
Case | Mød McDonald's

En hurtig og nem opvask er et must! En opvask, som sikrer et ensartet og bakteriefrit resultat.

Hygiejnesikkerhed er altafgørende for samtlige McDonald's-restauranter. Det er således afgørende, at den type opvaskemaskine, vi anvender, sikrer et rent og bakteriefrit resultat. I dialogen med JEROS har vi i McDonald's Danmark derfor ønsket sikkerhed for, at maskinen aldrig afslutter sin vask før, det desinficerende efterskyl på 85℃ er opnået. En sikkerhed JEROS efterlever med største tilfredshed via deres indbyggede temperatur-sikring.

Derudover må jeg sige, at jeg dårligt nok bemærker JEROS-maskinerne i hverdagen. De kører bare. De virker - og de er med til at få arbejdsflowet til at glide, som det skal i det tempo, der kendetegner McDonald’s.
Michael Rolver,
Indehaver af McDonald's Nyborg, Aarup, Brande, Erritsø, Fredericia, Haderslev, Kliplev, Kolding, Rødekro, Sønderborg og Tønder.
Mød McDonald's

Fra lille restaurant til globalt superbrand

McDonald’s kræver ikke den store præsentation – sagt med den allerstørste respekt.

De fleste kender og besøger den verdensomspændende fastfoodkæde med den glorværdige historie. En historie, som starter med én mand.

Helt tilbage i 1954 sker der nemlig dét, at Ray Kroc opdager en lille burgerrestaurant i Californien. Med denne opdagelse skriver han den første side i McDonald's historie – og fra en ydmyg begyndelse som en lille restaurant er McDonald's i dag et af verdens førende brands inden for foodservice med mere end 36.000 restauranter i mere end 100 lande.

Fokuserer vi på 1992 er året på mange måder beriget med milepæle for Danmark. Særligt i sportens verden. Og for JEROS er det året, hvor vi bliver en del af McDonald's-familien som leverandør af industriopvaskemaskiner til samtlige restauranter i landet.

Besøg McDonald's Danmark
McDonald's Danmark & JEROS

JEROS’ unikke lågkonstruktion gør, at maskinen passer ind selv de mindste steder

På verdensplan samarbejder JEROS med McDonald’s i Belgien, en del af Frankrig, Tyskland, Finland, England, USA og så naturligvis med de mange danske restauranter.

De fleste McDonald's-restauranter i Danmark bruger nemlig en af vores industriopvaskemaskiner – en JEROS 9110 eller den større JEROS 9120 – som vi ofte leverer med et specialdesignet bordsystem som et komplet sæt bestående af forvaskebord med vask, opvaskemaskine og et afsætter-bord.

Det unikke ved vores maskiner er lågkonstruktionen. Det er blandt andet dén, McDonald's er særligt glad for. Hér er der nemlig tale om en konstruktion, der gør det muligt for maskinen at passe ind selv de mindste steder uden at forstyrre det daglige arbejdsflow.

Alene i Danmark har vi forsynet de danske McDonald's-restauranter med mere end 350 industriopvaskemaskiner eller grovopvaskere – som vi også kalder dem – inklusiv borde, specialudviklede kurve til løsdele og mere end 50 underbordsmaskiner til de nye McCaféer, hvilket vi er utroligt stolte af.

I denne case sætter vi imidlertid også fokus på vores samarbejde med de belgiske restauranter. Læs med og få et indblik ⇩

Derfor går McDonald's Belgien til JEROS

Kortest mulige vasketid med det mindste forbrug af vand, energi og kemi

Når en McDonald’s-restaurant vælger en industriopvaskemaskine fra JEROS, er både restaurant og koncern med på en bæredygtig mission. En mission, som bygger på målet om at opnå en vandbesparelse på op til 50 % målt op imod forbruget af vand ved en manuel vask.

Og som en ekstra fordel nedbringer restauranten ydermere vasketiden med op til 80 %.

Der er meget mere opvask i en fastfood-restaurant, end de fleste tror

McDonald's laver mad til deres gæster nærmest døgnet rundt. Denne form for produktion kræver specifikke procedurer for rengøring og hygiejne – og den kræver, at de forskellige redskaber og emner, der bliver brugt i køkkenerne og i Lobbyen, bliver vasket helt ned et par gange i døgnet.

I JEROS’ opvaskemaskiner rengør McDonald's medarbejdere derfor alt fra køkkenredskaber og skærebrætter til forskellige holdere, pomfrits-doseringstragte og kurve til frituren. Og til de bakker, maden bliver serveret på i restauranterne.

Få hjælp til at mindske jeres forbrug af vand, energi og kemi

Hvad kan McDonald's rengøre i en industriopvaskemaskine og i underbordsmaskinerne?

I en JEROS-maskine kan McDonald's stort set vaske alle de emner og redskaber, de anvender i og omkring køkkenet, caféen og lobbyen. Selv de elementer frituren består af og de bakker, gæsterne får maden serveret på, rengør og desinficerer vores opvaskemaskine med lethed.

At der er så meget plads i industriopvaskemaskinens vaskekammer har også den vigtige fordel, at medarbejdere ikke skal vaske store emner op i hånden. På den måde sparer McDonald's både medarbejdertid, vand, energi og kemi, imens hygiejneniveauet hele tiden forbliver på det højeste.

Specialudviklede kurve sikrer, at intet bliver væk i opvasken

For at effektivisere den del af rengøringen, vi hjælper restauranterne med, har vi specialudviklet en række kurve til McDonald's, som medarbejderne kan trække direkte ind i opvaskemaskinen. I stedet for at lægge alle mindre emner direkte ind på risten, sikrer vi nu, at der er styr på selv de mindste ting, og at intet bliver væk i forbindelse med fyldning og tømning af opvaskemaskinen.

Som eksempel bliver vores kurve blandt andet brugt til at holde styr på de piskeris, McDonald's bruger, når gæsterne bestiller is – mere specifikt McFlurry. Og som en ekstra fordel kan lige præcis disse kurve både gå i JEROS’ underbordsmaskiner og i industriopvaskemaskinerne, hvilket gør det let at holde orden i opvasken flere steder i restauranterne.

Se med og lad os tage en snak om jeres behov for hurtig og effektiv rengøring
Hvad kan McDonald's rengøre i en industriopvaskemaskine?
Løsning & resultat

Større grovopvasker frigør værdifuld tid

Fordi pladsen i opvasken hos McDonald's meget ofte er optimeret til at omfavne færrest muligt kvadratmeter, leverer vi typisk en af vores mindre opvaskemaskiner til fastfoodkædens restauranter.

I Belgien har McDonald's imidlertid lanceret et nyt koncept, der bygger på større restauranter med større back-rooms og dermed mere plads i opvasken. Hér bygger McDonald's deres nye restauranter i udkanten af udvalgte byer, hvor en god infrastruktur i form af motorveje, hoved- og landeveje leder trafikken forbi restauranterne, som vi kender det fra store dele af Danmark. I Belgien er der bare langt mere trafik.  

”Gennemløbsmaskinen” bliver et hit!

Mere plads i opvasken betyder, at McDonald's Belgien vælger at gå med den større grovopvasker – JEROS 9120 – med større forvaskebord og afsætter-bord i begge sider.

Hos JEROS kalder vi denne konstellation for en ”gennemløbsmaskine”… En konstellation, der gør det muligt at forskylle på den ene side af maskinen, skubbe bakker og øvrige emner ind i maskinen og trække al den rengjorte opvask ud på den anden side UDEN at løfte på opvasken.

Ergonomien og gode arbejdsstillinger er nemlig i højsæde hos fastfoodkæden samtidigt med, at McDonald's har behov for en maskine, der både kan rumme mere opvask og få det rengjort – hurtigere.

Og som en ekstra fordel minimerer restauranterne de omkostninger, der er forbundet med dét at vaske op – såsom vand, kemi, energi og medarbejder-ressourcer – da større maskiner betyder, at McDonald's ikke behøver at vaske op nær så mange gange i døgnet.

Hér hos JEROS er vi stolte af de resultater, vi skaber sammen med McDonald's. Både i Belgien og World Wide. Og vi er stolte af, at fastfoodkæden gang på gang får en grovopvasker, der holder i mange år og som sikrer, at fastfoodkædens vaskeresultater altid er ensartede og bakteriefrie. Med den kortest mulige vasketid og med det mindste forbrug af vand, energi og kemi.
Evita Rosdahl,
CEO og indehaver af JEROS A/S